Anbefalinger

I MOL Nordic Tankers tror vi på, at en stærk kultur er altafgørende for at opnå gode resultater. I udvælgelse af eksterne samarbejdspartnere vægter vi således forståelse for vores forretning og kultur højt, og vi har et værdifuldt samarbejde med conmigo og Marianne Beck, der udviser stor forståelse for vores behov og opgaven med at sikre den rette adfærd i organisationen. Vi har valgt en model med en fast tilknyttet ekstern coach, der giver den enkelte mulighed for et frirum til at tænke højt og ikke skulle være politisk korrekt. Vi anvender conmigo primært på lederniveau til ledere, der har brug for at vende daglige udfordringer og strategiske overvejelser eller kommende talenter, der bliver klædt på til rollen, så de undgår fodfejl og bliver løftet til næste niveau.

Annette Hasenberg

SVP, People, Communication & Culture, MOL, Nordic Tankers Trading A/S

Marianne skabte rum til, at jeg selv kunne skabe mig muligheder for at handle konstruktivt på mine aktuelle udfordringer. Marianne havde en lyttende, og samtidig kritisk og nysgerrig attitude til, hvordan jeg var ”havnet ” i de pågældende situationer. Det gjorde, at jeg blev nødt til se tingene ”lidt fra oven” og fra nye vinkler. På hver session aftalte vi mål og ’lektier’ til næste gang. Marianne coachede også nogle af mine kollegaer, og holdt den fine balance med at se den røde tråd uden at nævne navne eller situationer. Jeg følte den luksus, at hele forløbet handlede om at forstå udfordringerne i den rette kontekst og at tænde troen på, at jeg i høj grad selv kunne påvirke det hele i en bedre retning. Som ekstra bonus smittede Mariannes gode energi og humør altid helt ned i storetåen, så jeg kan alt i alt kun anbefale et coachingforløb med Marianne.

Lene Geismar

CFO, BHS Logistics A/S

Jeg har haft stor glæde af at gøre brug af Marianne som coach i en periode, hvor jeg nærmede mig en uholdbar stress situation forårsaget af stor utilfredshed med forholdene på mit arbejde. Her hjalp Marianne mig med at få sat ord på og med at strukturere, hvad jeg var utilfreds med og med at få afklaret mine muligheder for at forandre situationen. Marianne er som coach aktivt lyttende og særdeles god til at opsummere og strukturere alt det man fortæller, så det bliver klart for en selv hvilke problemer der er, og hvilke muligheder man har for at ændre på det. Dermed bliver det kaos man har i hovedet klarere for en selv. Det gør, at man bedre kan overskue situationen, og man går fra blot at være frustreret til at kunne se muligheder. Et yderligere plus er Mariannes positive indstilling og hendes humoristiske sans. Det gør livet lidt nemmere, når man er i en periode, hvor alting er svært.

Lars Roldsgaard

IT-specialist, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Jeg har haft en forløb med Marianne, hvor hovedpunkterne var kommunikation – verbal som non-verbal. Marianne forstod min situation, og gav mig værktøjer til at arbejde med specifikke udviklingspunkter fra gang til gang. Vores samtaler tog udgangspunkt i arbejdsmæssige situationer jeg havde oplevet. Her stillede Marianne de rette spørgsmål, som hjalp mig med at finde løsninger til, hvordan jeg kunne have håndteret en episode anderledes. Selvom mit forløb primært gik på kommunikation, blev andre emner også vendt, og jeg vil klart anbefale Marianne til et forløb, omkring bløde værdier.

Maria Sløk

Compliance Specialist, Xellia Pharmaceuticals ApS

Via mine samtaler med Marianne erkendte jeg, at jeg måtte skifte branche for at komme til at lave det jeg brændte allermest for. Med sin helt utrolige positive og helhedsorienterede tilgang, gav Marianne mig den guidance, støtte og de redskaber jeg havde brug for til at navigere videre i en ny retning. Hun er virkelig god til at sætte tingene i et andet perspektiv, og til at fremhæve alle de kvalifikationer jeg besidder, men som jeg ikke selv så. Marianne har i den grad været medvirkende til, at jeg fik konkretiseret mine drømme og forventninger til hvad et arbejdsliv skal indeholde, og hun var med på sidelinjen hele vejen gennem. På baggrund af mit forløb med Marianne, skiftede jeg branche og fandt drømmejobbet. Jeg kan på det varmeste anbefale Marianne, og vil ikke tøve med at opsøge hende igen, hvis behovet skulle melde sig.

Katja Krabbe

Produktchef, Q8 Danmark A/S

Er du klar til en snak?

Jeg ringer dig op, og vi tager en snak om dine behov.

BLIV RINGET OP